onsdag den 25. april 2012

Livet i mørket





Af mange grunde er det blevet et konstant tilbagevendende behov for mig at få lokket så mange som muligt i biografen.

Billedet her er fra Aalborg Filmklubs 25 års jubilæum, som selvfølgelig blev afviklet på hjemmebanen i BioCity, Aalborg. Også denne aften blev mit behov dækket. Glæden ved at samles i mørket, sidde godt i gode venners selskab og opleve en god historie rullet ud på det store hvide lærred.
Ingen mobiltelefoner, ingen afbrydelser i det hele taget i eskapismens højborg.


Sådan har vi gjort det i mere end hundrede år. Der er ganske vist undervejs kommet lyd på, mere lyd på, farver og senest tilføjet en ekstra tredie dimension. Men grundlæggende er det som altid.
Fantastisk at det har kunnet overleve i tidens konstant malende mediemølle, med tilbud om underholdning på alle platforme 24 timer i døgnet.

Vi går stadig i biografen. Sammen ser vi det samme, og bagefter (og FØRST bagefter) kan vi tale sammen om det.
Jeg tror det er sundt!