Kanske udfaldet af gårsdagens uheldige møde mellem Refn og gamle mænd fra Jylland beror på den store aldersforskel mellem afsender og herværende modtager.
I hvert fald var der ganske anderledes harmoni i sindet senere på dagen og i morges.
To amerikanske film med to gamle mænd i hver sin eminente hovedrolle i hver sin fantastiske film.
Robert Redford i "All is Lost" og Bruce Dern i "Nebraska".
Se DET var film der kunne noget brugbart.
Robert Redford var den store stjerne på den røde løber i aftes, regnen silede ned, men det var en ganske særlig aften, ikke mindst da festivalens grand old man Gilles Jacob for en gangs skyld var fremme i rampelyset for at hilse på Robert Redford.
Redford spiller hovedrollen, endda den eneste karakter i den helt specielle "All Is Lost" om en ældre/gammel lystsejler der forliser med sin båd ude midt i det indiske ocean. Ingen dialog gennem 110 minutter, kun én navnløs mand og hans kamp mod elementerne og ulykkerne i den rækkefølge de kommer.
Indledningsvis rammes historien ind med en Robert Redford der i en voice over bedyrer, at han gjorde hvad han kunne, kæmpede forgæves og beklager. Beder om forladelse.
Derefter starter historien 8 dage tidligere.
En drivende container hamrer ind i siden på båden, slår et stort hul og vandet fosser ind. Sejleren reagerer med den stoiske ro der er påkrævet, og erhvervet gennem et langt livs erfaringer. At en dygtig sejler skal være dygtig til mange forskellige ting er uomtvisteligt, men han skal først og fremmest være….. cool.
Ikke gå i panik, uanset hvor sort det ser ud. Båden bliver halvfyldt med vand og de elektriske apparater ødelagt af havvandet. Gennem de følgende døgn bringes vi gennem en række realistiske scenarier - med uvejr, uheld og sejlerens fantastiske vilje og evne til at overleve. Næsten to timer ombord i båden, uden selskab, ingen dialog eller voiceover. Fantastisk. På et tidspunkt endda med en dansk birolle, da et enormt containerskib, Mette Mærsk fra Skovshoved, sejler forbi, selvfølgelig uden at reagere på den lille prik på oceanet.
Der var meget stille i Grand Lumiere under afviklingen af filmen, som også blev set af gamle Roman Polanski, der kom sammen med det gamle formel 1 ikon Jackie Stewart. De to er hernede med en dokumentarfilm, som Polanski optog henover en weekend i starten af halvfjerserne.
Men efter filmen var der stående ovationer og begejstrede udbrud fra 2.400 tilskuere.
Morgenens verdenspremiere var også en amerikansk film, af Alexander Payne (kendt for filmen Sideways, The Descendants, og About Schmidt) som efter eget underspillede udsagn medbringer en bagatel af en sort/hvid film.
"Nebraska" er en film om en gammel mand fremragende gestaltet af (ikke ældre, men decideret gammel) i Montana, som er faldet for tricket "Tillykke, du har vundet en million" - og fra starten af filmen er på vej, til fods, til Lincoln, Nebraska for at hente sin gevinst.
Kone og søn forsøger at forklare ham at der blot er tale om et salgstrick, men han er hårdnakket stædig, og for at få fred tager den yngste søn ham med på et roadtrip til Nebraska, med stop i fødebyen og besøg hos familie og gamle bekendte.
Oplevelsen af Nebraska minder mig lidt om den gamle David Lynch feelgood-film "The Straight Story" - den med den gamle mand på havetraktor gennem midtvesten i USA.
Men Nebraska er bare sjovere!
Det er en forrygende dejlig og underholdende film, fyldt med smukke sorthvide billeder og et soundtrack der passer filmen vældig godt. Desuden præsenteres et væld af livgivende biroller. På alle måder en vitaminrig, morsom og velspillet film - ikke kun for gamle mænd, men for alle der holder af en god historie i biografen.
Som en amerikaner sagde - "Nebraska" by Alexander Payne? - what a relief!
Tålmodigt ventende filmfans. Intet holder dem tilbage....
