onsdag den 22. maj 2013

Only God Forgives - tja...

Historien er: To brødre lever det vilde liv med narko og ludere i Bangkok. Storebror fucker det op, og hævnslagtes af den lokale Far Ninja.
Mor flyver ind fra USA og kræver blodhævn. Mor kunne bedst lide storebror, for han havde den største tissemand. Lillebror mander sig op til en nævekamp mod far Ninja, og får tæsk.
Bagefter slagtes Mor af Far Ninja, mens lillebror overlever med alle kropsdele i behold. Tror vi nok.


Havde Only God Forgives også været lokalt produceret som den thailandske slasherfilm den ret beset er, ville jeg nok være smuttet efter en halv time.

Filmen er en endeløs række af stilstand. Selvfed coolnes i lange ildevarslende blikke. Langsomme, coole kamera ture. Coolt underbelyste brune/orange billeder. Coole aflivninger med sabel, og mega coole tortur scener.
Larmende syntetisk lydspor. Også cool. Og med God of Cool i midten af det hele, Mister Ryan Gosling.

Filmens samlede dialog ville tage lige så lang tid at afvikle som halvdelen af en enkelt scene i "The Past". Hvor de uncoole karakterer snakker i et væk.

Ikke at fravær af dialog stinker i sig selv. Men der må godt være lidt mere historie i den coole indpakning.

Jeg kan ikke anbefale filmen til nogen. Det må andre - mere coole personer - tager sig af.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start