Filmens titel er en opfordring man, som tilskuer - og forælder - ville ønske at kunne efterkomme. Hold om mig er, trods sin minimalistiske historie, en hjerteskærende beretning om hvor galt det kan gå, når ingen passer på de kulrede teenagere i pubetetscentrifugen. Uha, hvor gør den ondt.
Sara går i 9. klasse sammen med Louise, Mikkel, Hassan og alle de andre. Sara er den stille, pæne pige der passer sin skole og sin lillebror, med forældre der er totalt fraværende. Mikkel er en god dreng, har kærlige, nærværende forældre, og er på distancen lidt lun på Sara. Seje Louise er jaloux på dygtige Sara, og alene med sin mor, som langtfra er færdig med at udleve sin pubertet. Hassan er en glad gut, andengenerationsindvandrer, med en far som har kæmpet for at give sine børn det gode liv. Det lyder meget pædagogisk og politisk korrekt, men alle de unge skuespillere lykkes i meget høj grad at give deres stereotype karakterer liv, godt hjulpet af filminstruktørens og klipperens mod til at fortælle i stemningsmættede nærbilleder og skære dialogen ned til det nødvendige. Det er i enhver forstand billederne der fortæller.
Ungdomsfilmens evige klumpfod er de voksne biroller, men også her er der lydefri præstationer og troværdige karakterer. Selv skolelærerne er rigtige mennesker.
Filmens omdrejningspunkt er en ubehagelig scene i klassen, hvor Mikkel er manipuleret til voldtægtslignende at angribe Sara, rykke bluse og bukser af hende, mens iscenesætteren Louise samtidig filmer det med sin mobiltelefon. Efterfølgende plages Emil så voldsomt af sin samvittighed, at han om aftenen må bryde sammen og fortælle sine vantro forældre hvad han har gjort. Samtidig rundsender Louise sin mobilvideo, og Sara er på sammenbruddets rand. Historien udspilles og afsluttes indenfor et døgn, og den er mageløst godt spillet og fortalt. Hold om mig er allerede før sin Danmarkspremiere forsynet med et grundigt og perspektiverende undervisningsmateriale på Det Danske Filminstitut – og her vil man også kunne læse hvordan filmen slutter!
Denne anmelder, forælder, forhærdet filmsluger og –formidler, blev berørt og beriget i sjælden grad, og må varmt anbefale filmen til skolebrug. Temaerne fællesskab, trivsel og mobning er livsnødvendigt stof i overbygningen, fremførelsen er eminent – og undervisningsmaterialet lige til at servere efter en tur i biografen.
