3D - ny formatkrig på vej
De danske biografer har været længe undervejs med 3D - men det kan nok være Avatar blev en øjenåbner - ikke mindst i kommerciel forstand.
Med en indtjening på verdensplan der i skrivende stund hedder 2.708.688.973 USD går der sus gennem branchen, og nye perspektiver åbner sig. Pludselig er der planer om endnu flere 3D-sale i landets biografer, og hele det industrielle kompleks orienterer sig imod de nye muligheder.
Det gælder også undervisningssektoren.
På BETT i London indgik ordet 3D i snesevis af stande, med overbevisende undervisningsmaterialer og 3D-parate projektorer. På med brillen og nyd synet. Problemet nu - og de kommende år - vil være at Panasonic, Sony, Samsung og alle de tunge drenge vil komme med hvert sit format, hver sin teknologi.
Som vi husker det med Betamax, VHS, Video200, Hi8 - og alle de andre videoformater.
Panasonics nyligt lancerede bud på en pakkeløsning til stuen derhjemme. Bemærk brillen, som ligner en Tour de France brille fra midt i 90'erne.Mens vi afventer resultaterne af Giganternes kamp om markedsherredømmet er der ingen grund til at gå i panik. Der findes næppe mange kommunale skolevæsner i Danmark, hvor 3D-teknologien står højt på dagsordenen.
Det gør til gengæld White Board tavlerne - i mange forskellige formater!
Krigen kæmpes på adskillige fronter.


0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start