Findes europæisk film?

Ser man på det dagsaktuelle biografrepertoire er der amerikansk dominans i udpræget grad.

Avatar har for længst slået alle rekorder og banker fortsat af sted i 3D for fyldte biografsale, Tim Burton forsøger at gøre Cameron kunsten efter med Alice i eventyrland, Scorcese følger op med Shutter Island – og nu er - bittert ironisk - den amerikanske udgave af vores egen Brødre på vej.

Krisen i dansk film har længe været diskuteret og endevendt, men endnu længere nede på præferencestigen hænger den europæiske film. Findes den overhovedet?
Har du for nylig set en film fra Italien eller Spanien, to hæderkronede filmnationer?.
Tysk film, bevares – østrigske Michael Hanekes guldpalmevinder Det hvide bånd er tysksproget og et veritabelt kunstværk. Men palmevinderen sælger slet, slet ikke billetter i forhold til de store amerikanske blockbusters.

Kun på et ganske lille, begrænset område af menukortet, omme bagi under børnemenuer dukker et par europæiske små perler frem.
Spanske Cobardes (på dansk ”Kujoner”) er en stærk, realistisk og velspillet børnefilm om mobning.

Fra pressemeddelelsen:
Gaby har det ikke nemt i skolen, hvor Guille og hans håndlangere er på nakken af ham. Deres mobning bliver dag for dag værre, og til sidst er det nødvendigt for Gaby at udføre en desperat plan for at vende styrkeforholdet. ’Kujoner’ er en medrivende film, der udvider begrebet mobning og tegner et billede af et samfund, der på alle niveauer er præget af frygt. Mobning er noget, der går igen i forældrenes generation, og ingen kan gribe ind, da alle på et eller andet tidspunkt viser sig at være kujoner.

Det kunne lyde som en solid, politisk korrekt dansk børnefilm fra de gode gamle dage. Og det er da også en væsentlig film om et vigtigt emne. Den har danmarkspremiere først i april.

Men der er kun ét sted den finder et publikum. Det er i Med skolen i biografen 2010/2011.


En anden børnefilm af samme tilsnit er den italienske Libero. Som havde danmarkspremiere i juli 2009, og siden da har indspillet hvad Avatar har indspillet på en formiddag. Ikke desto mindre er det en medrivende italiensk dacapo på fordums storhed og neorealisme. Fra pressemeddelelsen:
Vi følger livet i en lille familie i en forstad til Rom. Historien bliver fortalt gennem 11-årige Tommys øjne, og i hans uskyldige blik følger vi dramaet om den humørsvingende far, der vil gøre sit bedste, men kommer til at overlade lidt for meget ansvar til børnene. Temperamentet er i vejen, og hans ambitioner på sønnens vegne er for store.
Samtidig kæmper han for livet som alenefar, for moren er stukket af en med en anden for Gud ved hvilken gang. Tommys søster er midt i den besværlige pubertet, og tilbage står Tommy måbende og kan kun se til, mens hans verden forandres af voksne, som han ikke forstår, og som opfører sig alt andet end voksent.
Da moderen en dag vender tilbage og beder om tilgivelse, er det således op til børnene, om hun skal tages til nåde igen. Med varme og humor og med en bittersød blanding af store, dramatiske konflikter og små, rørende øjeblikke fortæller filmen om en turbulent opvækst med ujævne doser af kærlighed og kaos.

Også Libero er på programmet i Med Skolen i Biografen 2010/2011.

Europæisk film findes. Hvis man kigger godt efter – og går i biografen i skoletiden!