fredag den 4. februar 2011

CFU Film og TV













Efter et langt sejt træk er der nu masser af godt nyt om brug af film i undervisningen. På CFU Film og TV's hjemmeside har jeg lagt en komplet oversigt over de nyindkøbte spillefilm som er tilgængelige på alle CFU i Danmark.

Det er et kæmpestort spring fremad, der nu er foretaget. Vi har på landsplan nemlig valgt at indkøbe stort set alle de film der har været brugt i Med Skolen i Biografen siden år 2000. Det er en perlerække af kvalitetsfilm fra hele verdens filmskat gennem det seneste årti.


Mere end 100 nye titler er indkøbt - og til de fleste er der ovenikøbet tilgængeligt undervisningsmateriale på Det Danske Filminstitut. En kort omtale af hver enkelt titel, med angivelse af målgruppe og fag er afsluttet med et link direkte til materialet på DFI.

Filmene kan lånes på dit lokale CFU, såfremt der er tegnet abonnement på spillefilmsaftalen. Du kan læse mere om det på www.cfufilmogtv.dk

1 kommentarer:

Klokken 29. juli 2013 kl. 13.36 , Anonymous Anonym sagde ...

Berlinmurens fald
Dokumentarfilmen fortæller murens korte historie som en thriller med skurke og helte med tilrettelæggeren Jens Nicolai fra tidsskriftet Spiegel som den store alvidende fortæller.

28 år stod muren. 28 år med døde, der prøvede at flygte og med et sandt bombardement af beskyldninger mod hinanden fra begge sider. Den 9. november 1981 faldt muren.

Dette er omtale om filmen. Vi er enige om, at muren faldt i 1989 og ikke i 1981, ikk'?

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start